EHFF støtter projekter inden for hav, fiskeri og vandmiljø, eksempelvis til udvikling af og investeringer i mere bæredygtige fiskeredskaber, forbedring af havnefaciliteter, afsætning af fangst og restaurering af vandløb. På denne side kan du læse om tilskudsordningerne under EHFF og de resultater, der er skabt under unionsprioriteterne (UP). Unionsprioriteterne er de seks temaer, som EHFF-midlerne skal fremme, såsom bæredygtigt fiskeri og akvakultur.
Læs mere om EHFF og dets prioriteter på styrelsens hjemmeside.
I dokumentet nedenfor kan du se status for den finansielle gennemførelse af EHFF – det vil sige, hvor langt Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er med først at give tilsagn til støtte og dernæst udbetale til projekter under EHFF per 31. december 2021.
Dokumentet viser en oversigtstabel over hvor mange penge, der er udbetalt fra EHFF, fordelt på hver unionsprioriteter (UP), samlet sum (total), hvor stor en andel af de samlede afsatte støttekroner der er udbetalt, og projekter der er givet tilsagn med støtte fra fonden.
Oversigtstabel for den finansielle gennemførsel af EHFF
Siden programstart er alle tilskudsordninger åbnet for ansøgning, og der er udvalgt projekter til støtte (samlet offentligt tilskud) svarende til i alt ca. 95 pct. af de samlede EU-midler for EHFF-programmet 2014-2020.
67 pct. af bidragene var udbetalt ved udgangen af 2021.


